Gys der elsker: Badehotellet Group Badehotellet Page
De fleste skuespillere stræber efter at få lov til at spille varierede roller i løbet af deres karriere, og det har Cecilie Stenspil i den grad fået lov til.
Siden den danske skuespillerinde, som 22. oktober fylder 40 år, blev uddannet fra Odense Teater i 2006, har hun spillet alt fra Lisbed i “Erasmus Montanus” til PET-livvagt i DR’s “Livvagterne” og ikke mindst indtaget rollen som Helene Aurland i TV2’s “Badehotellet”.
Artiklen fortsætter under videoen
Faktisk har hun ikke været arbejdsløs, siden hun blev uddannet skuespiller, men hun er også villig til at strække sig for at få enderne til at mødes.
Tog stor rolle
Da hun i 2018 spillede rollen som storsvindleren Sylvia Petersen i den dansk-newzealandske Viaplay-serie “Straight Forward”, var hun gravid med sit første barn.
Selv om optagelserne ofte bød på 17 timers arbejdsdage, fortsatte hun indspilningen, indtil hun var otte måneder henne.
I august 2018 blev hun mor til Samuel, som hun har med skuespiller Troels Lyby, og seks uger efter fødslen havde hun sin søn med på optagelserne til sjette sæson af “Badehotellet”.
Derefter skulle hun spille sin første hovedrolle på film i det danske drama “Kollision”, og hendes søn kom igen med på arbejde.
– Jeg har heldigvis en dejlig stærk familie, som bakker op, og derfor kan det lade sig gøre.
– Jeg er meget taknemmelig for, at jeg får lov til at spille så mange spændende roller, og at det kan lade sig gøre, samtidig med at jeg har fået et barn, siger hun.
Egentlig var det lidt en tilfældighed, at Cecilie Stenspil snublede ind i faget.
Et tilfælde
Da hun var ti år gammel, oprettede hendes matematiklærer et dramahold for skolens elever. Cecilie Stenspil blev så bidt af at stå på en scene, at hun senere kom med i Eventyrteatret og lavede Studenterrevyen, før hun kom ind på Skuespillerskolen i første hug.
I dag priser hun sig lykkelig for, at hun har fundet sin hylde.
– Det er fantastisk at få lov til at fortælle gode historier, gestalte nogle karakterer, spejle sin omverden og forhåbentlig få mennesker til at reflektere over deres eget liv, siger hun.
0 Comments